Tight Screw | Løser problemet med trommeskruer der løsner sig
find_forhandler

TIGHTSCREW


SLUT MED LØSE TROMMESKRUER


4-Pack

De fleste trommeslagere kender til det problem, at deres trommeskruer løsner sig når de spiller. Især lilletrommeskruerne kan være lidt af en pestilens, og hvem har ikke prøvet at finstemme sine trommer midt under en koncert? Men løsningen ER opfundet, den er genial, og den hedder TightScrew!

HVORDAN VIRKER DE?


TightScrew er en modificeret trommeskrue. Skruen har - til forskel fra almindelige trommeskruer - indlagt et materiale på tværs af gevindet. Dette gør at frigangen i skruen er præcis så træg, at den ikke løsner sig når du spiller. Teknologien der ligger til grund for TightScrew, stammer oprindeligt fra Apachehelikopteren. Til denne havde man nemlig brug for skruer der bl.a. kunne modstå ekstreme vibrationer, og netop denne egenskab passer perfekt til trommesættet.

FORDELE


TightScrew har flere fordele. For det første kan du stemme dine trommer på normal vis, uden at være begrænset til at stemme i små trin, kvarte omgange eller det der er værre. Med andre ord fungerer de som normale skruer.

Men også i ved indspilning kommer de til deres ret. Flere trommeslagere oplever nemlig, at deres trommer ændrer tonehøjde, når de indspiller. Dette kan volde problemer, hvis der skal redigeres eller bruges andre "takes" til at lappe med. Med TightScrew slipper du for denne problematik, da trommerne holder stemningen.

ANVENDELSE


TightScrew er nemme at installere. Du fjerner blot dine almindelige stemmeskruer, hvorefter du monterer de nye TightScrew trommeskruer. Efterfølgende stemmer du trommen som du plejer, dog med den lille undtagelse, at skruerne nu føles stramme helt fra start. Det er således vigtigt at du orienterer dig godt fra start. F.eks. ved at sikre dig, at alle skruer kun lige rammer reifen hele vejen rundt, inden du for alvor strammer skruerne. Hvis du vil gøre livet endnu nemmere for dig selv, kan det kraftigt anbefales at investere i en Drum Dial. Denne er en perfekt makker til dine TightScrews!

Indstil dig på flere "YES hvor sejt!!", når du første gang har hamret løs i flere timer, og trommen stadig stemmer som da du startede med at spille…

STØRRELSER OG PRISER


TightScrew fås i flere længder, hvorfor du bør tjekke længden på dine eksisterende skruer før du suser ned til din lokale tromme-pusher. Et godt tip: Hellere købe dem lidt for lange, end lidt for korte.
  42mm 52mm 65mm 110mm
4 pak 69,00 69,00 79,00 89,00


ANMELDELSER OG OMTALE


Flere udenlandske blade har allerede testet skruerne "positive". Læs Modern Drummers test eller Drum!'s test via disse links.

BEMÆRK: TightScrew leveres ikke med DW/Sonor-gevind.